Sukkertoppen
Velkommen til Sukkertoppen - en nybygget lejlighedsblok med lejligheder, der appellerer til en bred vifte af købere, som vægter funktionalitet, æstetik og høj komfort. Herlighederne er klar til indflytning og fremstår fantastisk lyse og indbydende med åbne køkken/alrum, gulvvarme og materialer i en gennemført stilren linje og høj kvalitet.
Her er ideelle rammer for jer, der drømmer om en energivenlig og lækker lejlighed, hvor I opnår en attraktiv kombination af fællesskab og privatliv. Alle boliger har desuden tilhørende kælderrum, fælles adgang til cykelkælder og mulighed for parkering tæt på opgangen med P-licens til 500 kr. pr. måned.
Lad drømmene spire og bliv en del af Sukkertoppen!
Teaterbygningen
Teaterbygningen – hvor Sukkerslottet tårner op i midten – er hovedbygningen i Sukkerkvarteret. Byggeriet omfatter både mindre lejligheder samt store, prægende familieboliger, der breder sig over flere etager og rummer en yderst veldisponeret planløsning.
Lejlighederne er krydret med en skøn balance mellem bygningens historiske særpræg, funktionalitet og materialer af høj kvalitet, som sammen giver en fantastisk stemningsfuld atmosfære med et stilrent udtryk.
Kvadratmeterne er optimalt udnyttet med et skønt køkken/alrum, gulvvarme i alle rum samt imponerende vinduespartier, og du kan ligeledes glæde dig over en sydvendt terrasse på det karakteristiske tag og gode parkeringsmuligheder.
De perfekte rammer til at pleje hverdagslivet finder du her!